Fortsæt til indhold
Spar 10% på bundles 💙
MEMBANTU er startet af Stephanie og Eva i 2018, der begge oplevede et stort behov for et ekstra sæt hænder i deres børns første leveår.

"Vi laver produkter, som hjælper med mere søvn og overskud hos nybagte familier."

Nærværende voksne og udhvilede babyer

For vi ved, at nærværende voksne og udhvilede babyer får meget mere ud af hinanden. At babyerne vokser og udvikler sig, som de skal, mens forældrene undgår situationer, hvor indkøbsvogne bliver vugget per automatik, mens potteplanterne bliver vandet med mælk og fjernbetjeningen, bliver fundet i køleskabet eller at far kører gaderne tynde om natten med baby i autostolen. Det er win-win for alle.

Overskud i hverdagen

Efter vi selv havde fået babyer – henholdsvis hænderne fulde med tvillinger og en lille dreng, der krævede at blive vugget hele tiden – skabte vi brandet MEMBANTU, der blandt andet laver slyngevugger med motor. Fordi vi har prøvet på egen krop, hvor meget mere energi man får, hvis man får sin søvn og samtidig får overskud til flere af hverdagens praktiske gøremål. 

Søvn med teknologi

Vi kombinerer teknologi med lækre materialer, som hjælper din baby med at falde til ro og få den søvn, der er brug for, mens du selv kan tage en pause. Vi var de første til at introducere vuggemotoren på det danske marked. Det gjorde vi, fordi vi oplevede, at vi ofte manglede et ekstra sæt hænder til at holde vuggen i gang. MEMBANTUs produkter er, og skal fremadrettet, være en hjælp til børnefamilien med smarte tech-løsninger, der udnytter teknologiens mange muligheder og frigiver tid til mere nærvær og overskud. Selv lidt hjælp kan gøre en stor forskel.

Det vigtigste for os er at lave produkter, der er en hjælp i hverdagen for nybagte børnefamilier. Men vi brænder også for organisationer, der hjælper og støtter forældre, børn og kommende generationer på et større plan. Derfor støtter vi en række forskellige organisationer, som du kan læse meget mere om, herunder.

"Vi støtter organisationer, der hjælper og støtter forældre og børn"

engodstart.dk

Membantu støtter engodstart.dk, som er med til at understøtte en god barndom for alle børn i Danmark. De første 1.000 dage af et barns liv har afgørende betydning for dets trivsel og udvikling senere i livet. Alt indholdet på sitet er produceret i samarbejde med dygtige jordemødre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og andre fagfolk, både i og uden for Mødrehjælpen.

Mødrehjælpen.dk 

Mødrehjælpen har lanceret et nyt site til gravide og småbørnforældre, der kan give troværdig viden og svar på de mange spørgsmål, der melder sig, når forældreskabet står for døren. Alle børn fortjener en god start på livet fyldt med kærlighed, omsorg og tryghed.

Miljøvenlig pakning

Hos Membantu ønsker vi at passe godt på Jorden til gavn for både nuværende og kommende generationer. Vores slyngevugge er derfor fremstillet af 100% økologisk bomuld, ligesom vi støtter Miljøvenlig Pakning, så vi passer bedst på den jord vi alle skal dele.