Servicevilkår
§ 1. Bestilling
membantustore.com drives af Witt Denmark A/S på vegne af Membantu ApS. Når du afgiver en ordre på Membantustore, håndteres, behandles og leveres dit køb af Witt Denmark A/S.
Alle varer og ydelser bestilt via membantustore.com leveres af Witt Denmark A/S.
Alle priser er angivet inklusive moms. Priserne er dagspriser og kan ikke garanteres for fremtidige ordrer.
Disse handelsbetingelser gælder for Witt Denmark A/S, herunder køb foretaget under brandet Membantu.
§ 2. Betaling
Vi tilbyder betaling via betalingskort (Dankort, Visa, MasterCard, Apple pay, Google pay, MobilePay) blandt andre.
Det er altid gebyrfrit at betale med betalingskort, og der kan aldrig trækkes et større beløb, end du har godkendt ved købet. Betalingen hæves først, når varen er afsendt. Hvis der kommer gebyrer på alternative betalingsformer, er dette tydeligt angivet.
De data, du sender hos Witt Denmark A/S i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun udbyderen, der kan læse dem. Hverken Witt Denmark A/S eller andre har mulighed for at læse dine personlige betalingsinformationer.
§ 3. Levering
Alle bestillinger over DKK 500,00 leveres fragtfrit. For bestillinger under DKK 500,00 pålægges et fragtgebyr fra DKK 39,00-79,00 inkl. moms. afhængig af, hvilken leveringsmetode der vælges. Privat 0-20 kg (DKK 59,00), Privat 21-30 kg (DKK 79,00), Erhverv 0-20 kg (DKK 39,00), Erhverv 21-30 kg (DKK 59,00) og Pakkeshop (DKK 39,00). Som transportør benyttes primært GLS.
Skulle der mod forventning være fejl eller mangler i en ordre tilsendt fra os, bedes du kontakte os senest 7 dage efter, du har modtaget ordren. Husk derfor at tjekke indholdet straks ved modtagelse af ordren.
Ved synlige fragtskader skal transportøren gøres opmærksom på skaden, og det skal noteres på fragtbrevet inden der kvitteres for modtagelse. Ved fragtskade bedes du dokumentere synlige skader på emballagen i form af billeder, da dette kræves som dokumentation. Du kan gøre det her.
Der tages forbehold for fejl i lagerbeholdning. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt hvis leveringstiden er længere end lovet.
§ 4. Reklamationsret
Privatforbrugere har 2 års reklamationsret over fejl der var til stede ved købstidspunktet. Ved en berettiget reklamation kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Ved udnyttelse af din reklamationsret, bedes du udfylde vores online formular: Witt Denmark A/S Service her. Dette gøres for hurtigst mulig behandling af servicesagen. Du kan også sende varen direkte til os med en grundig beskrivelse af fejlen eller manglen. Kontakt os omkring nem returnering. Vi anbefaler udfyldelse af serviceformular, da sagsbehandlingstiden er hurtigere.
Erhvervskøb er ethvert køb af apparater, der ikke skal bruges i en privat husholdning, men anvendes til erhverv eller erhvervslignende formål (restaurant, café, kantine etc.) eller bruges til udlejning eller anden anvendelse, der omfatter flere brugere. I forbindelse med erhvervskøb ydes ingen garanti, da dette produkt udelukkende er beregnet til almindelig husholdning.
§ 5. Fortrydelse og returnering
Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Membantu, og fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din vare.
Ved fortrydelse beder vi dig udfylde vores online returformular, som du finder her: https://membantustore.com/da-dk/pages/returformular
Vi gør opmærksom på, at du selv betaler fragten for din returnering.
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Refundering af det fulde beløb sker kun hvis:
- Varen tilbageleveres i original stand og uden at være værdiforringet*
- Varen sendes retur i original emballage
*Varen anses for at have mistet værdi, hvis du har anvendt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå dens art, egenskab eller funktion.
Hvis varen skulle vurderes til at være værdiforringet, kan du kun få en del af købsbeløbet refunderet. Beløbet du får tilbagebetalt afhænger af varens handelsmæssige værdi. Ved returnering af brugte varer forbeholder Witt Denmark A/S sig retten til at kræve godtgørelse for værdiforringelse, som fastsættes af Witt Denmark A/S ud fra gensalgsværdien. Et brugtgebyr kan udgøre 0-99% af varens oprindelige salgspris.
Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af pakken, eller ikke afhente varen, uden samtidig at give os tydelig besked om dette. Dette medfører et ekspeditionsgebyr svarende til de reelle omkostninger forbundet med levering.
Hvis du vælger at udnytte fortrydelsesretten, placerer du din returlabel, som du modtager på mail, på den originale emballage og sender varen retur.
Vi anbefaler dig at gemme den originale emballage, indtil du har besluttet dig for, om du vil beholde dit køb eller ej. Manglende emballage vil betyde, at varens salgsværdi forringes. Hvis en vare modtages retur og er skadet pga. dårlig emballering, fratages Witt Denmark A/S ethvert ansvar til at refundere varens værdi. Kontroller, at emballagen er tæt lukket og beskyttet under transporten for at undgå tab og skader.
Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger med pakken - gerne dit ordrenummer (fra returformularen).
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 10 arbejdsdage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.
Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. returnering, er du velkommen til at kontakte os på:
*OBS: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
Returadresse:
§ 6. Aftaleindgåelse
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.Når vi har modtaget pakken, refunderes det aktuelle beløb til det betalingskort, der er anvendt til betalingen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, med mindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.
§ 7 Sundhedsfagligt ansvar
7.1. Membantu tjenesterne er ikke beregnet til at give medicinsk rådgivning eller give medicinsk diagnosticering. Til brug for medicinsk rådgivning og medicinsk diagnosticering, der adresserer dine specifikke, individuelle behov, skal du altid konsultere en kvalificeret sundhedsfaglig.
Når du bruger Membantu tjenesterne, accepterer du kun at bruge den pågældende tjeneste til de tiltænkte formål som beskrevet i disse betingelser.
7.2. Membantu tjenesterne er ikke en erstatning for en konsultation med din kvalificerede sundhedsudbyder, og brugen af Membantu tjenesterne sker på eget ansvar. Specifikke medicinske tilstande kan kun diagnosticeres og behandles korrekt af en kvalificeret sundhedsfaglig person. Hvis du føler, at brugen af Membantu tjenesterne forårsager digeller dit barn fysisk eller mental ubehag, skal du stoppe med at bruge dem og søge lægehjælp. Membantu tjenesterne kan ikke give dig medicinsk rådgivning eller medicinsk diagnosticering, men hvis du har klager, kommentarer eller feedback på Membantu tjenesterne, kan du kontakte os på info@membantustore.com.
Klagevejledning
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@witt.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Forbrugerombudsmanden – Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 4171 5151, www.forbrugerombudsmanden.dk. Det er også muligt at indgive en klage via EU-kommissionens online klageportal: http://ec.europa.eu/odr (særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land).