Af Jordemoder og sygeplejerske, Sanne Kammersgaard Christensen. Indehaver af privat jordemoderhus. Marts 2020 / @sanne_jordemoder
Der findes mange gode velmenende råd omkring spædbørn og små børns sovemønstre. Som nybagte forældre, uanset om man er første- eller flergangsforældre, kan det være lidt af en jungle at sortere i alle de gode råd og i sidste ende handler det mest af alt om at lære sit eget barn at kende og følge sin mavefornemmelse. Og ja, det er meget lettere sagt end gjort. Alligevel har jeg lavet en række opslag om søvn og gode råd, i hvert fald i den forstand, at jeg vil fortælle lidt om, hvad vi har gjort hjemme hos os – så kan I bruge det, der giver mening for Jer.
Søvn #1 – børn er forskellige
Vera 0-6 måneder
Vera har fra dag 1 i sit liv sovet sparsomt dag og nat. Hun har tilsyneladende ikke brug for lige så meget søvn som os andre. Hun har hele tiden haft mange opvågninger, og derfor har vi også prøvet forskellige strategier for at hjælpe hende videre i søvnen, og helt ærligt også for at få noget sammenhængende søvn selv.
I begyndelsen sov hun rigtig meget af tiden hos mig. Vi sov tæt i sengen og hun veg ikke langt fra min armhule eller fra brystet de første mange uger af hendes liv. Hun havde brug for meget nærhed, hele døgnet, så det fik hun selvfølgelig. Jeg viklede hende hver dag og hun faldt i søvn i viklen – lige der – hos mor. Alt andet virkede unaturligt. Hun sov også ude i barnevognen, men vi erfarede hurtigt at hun ikke sov lige så trygt der, hvilket resulterede i mange opvågninger. Vera har aldrig lært at bruge sut, selvom vi har gjort et ihærdigt forsøg, så hun har hele tiden brugt mig som sut i stedet for.
Vi fik anbefalet at prøve en slyngevugge, men selvom den gav hende en fornemmelse af at være omsluttet, så ændrede det ikke de mange opvågninger.
–
Og dog, slyngevuggen har været god for os og for Vera, så længe den er i bevægelse. Hun er tryg, når hun bliver vugget, om det så er i viklen/i armene/i slyngevuggen/i barnevognen/på pilatesbolden. Det der går igen igennem alt, hvad vi har forsøgt er, at Vera er tryggest, når vi holder hende tæt eller pakker hende tæt og vugger hende.
Så ja, børn er bestemt forskellige, men for mig giver det egentlig meget god mening, at den vuggende bevægelse er beroligende. Spædbarnet kender denne bevægelse af at blive vugget fra tiden i livmoderen. I mere eller mindre end 9 måneder oplever det lille nye individ at være godt beskyttet inde i den varme hule i maven, hvor fostervandet vugger barnet i takt med moderens bevægelser. Derfor kan verden synes meget stor og voldsom, når spædbarnet bliver født og for nogle kræver denne store omvæltning mere tid end ved andre. Derfor er jeg også stor modstander af, at vi i dag har så travlt med at vænne vores små spædbørn til at være væk fra os, hvis de viser tegn på, at de har brug for nærheden. Så mit bedste råd er i bund og grund at du skal følge din mavefornemmelse, kigge på dit barn, hvad har dit barn brug for og lade andres eventuelle kritik af dine valg flyve forbi.
Søvn #2
For lige præcis det med kritikken, fordommene, alle de løftede pegefingre, det har faktisk fyldt overraskende meget hos os, selvom det er andet barn. Det har både været familie, venner og sundhedspersonale som har haft en mening om vores valg, når det kom til at give Vera en god søvnrytme. Det har gjort mig opmærksom på, at vi i dag, efter min mening, er lidt for fokuserede på frygten for at give de små børn dårlige vaner.
Nøj, hvor har jeg hørt det her mange gange;
“pas nu på det ikke bliver en dårlig vane”, “du vænner hende til at hun kun kan sove, hvis hun bliver vugget eller er tæt på mor”. Ja, jeg har sågar fået at vide, at hvis jeg investerede i et hjælpemiddel til slyngevuggen, en vuggemotor, så var det et udtryk for at jeg var doven og ikke kunne klare opgaven som forælder. For jeg skulle jo huske på, at jeg selv havde valgt at få barnet – det sidste ramte mig virkelig – helt ærligt! Tænk nu før du taler. Jeg synes absolut at jeg magter opgaven som mor og jeg føler ikke, at vi gør noget forkert.
Jeg er enig i, at det på den lange bane ikke er hensigtsmæssigt altid at skulle vugge et barn i søvn, hvorfor en vuggemotor jo kun er for en midlertidig periode.
Vi har nu været så heldige at få lov til at teste en vuggemotor fra @membantu.dk gennem den sidste måned og vi har ikke et sekund fortrudt at vuggemotoren nu vugger Vera, når hun ligger i vuggen i stedet for at én af os skal sidde ved vuggen i timevis.
For det her er altså ikke længere et spørgsmål, om Vera skal vugges eller ikke vugges. Sådan er det nu engang hos os i øjeblikket og så tager vi “vugge problemet”, når tid er til det. Lige nu er vores primære ønske, at Vera får en bedre uforstyrret søvn, samtidig med at vi som forældre også får tid til vores store dreng og til hinanden.
Og der må vi bare klappe i vores hænder – vi har langt om længe fået armene fri. Vi har oplevet at vuggemotoren har givet os vores aftener tilbage, så vi faktisk når at se hinanden i øjnene, når børnene er puttet kl. 19.30 og inden vi selv går omkuld af træthed (ja ja det er oftest omkring kl. 21, men alligevel).
Det gør en verden til forskel, især når man efter snart 7 måneder fortsat er vågen det meste af natten, at få tanket op på nærvær med resten af familien også. Det har virkelig været tiltrængt.
Desuden har vi over den sidste måned oplevet at Vera har sovet igennem (6 timer i streg) hele 3 gange, hvilket er et kæmpe gennembrud for os.
Søvn #3 – hvor meget og hvor lidt skal man så bruge motoren?
Det er jo hele tiden en balancegang. Vi var som sagt nået til et punkt, hvor vi uanfægtet af om vi havde en motor eller ej, vuggede Vera flere gange om dagen og nogle gange om natten.
Et eksempel på et døgn hos os kunne se sådan ud:
- Mellem kl. 5-7: Vera står op. Har måske sovet sidste del af natten i vuggen med motoren tændt, hvis natten har været meget afbrudt.
- Formiddag: Vera puttes til første lur – i barnevognen.
- Eftermiddag: Vera puttes til anden lur – i barnevognen.
- Omkring kl. 19.30: Vera puttes til natten, i slyngevuggen med motoren tændt. Vi starter oftest på den højeste hastighed, hvis hun har svært ved at give slip og glide over i søvnen. Når hun sover, skruer vi gradvist ned for hastigheden. Motoren har 5 hastigheder, så der er rig mulighed for at variere hvor meget bevægelse, man ønsker.
- Mellem kl. 21-22.30 vågner Vera igen og jeg ammer hende sidste gang inden midnat (håber jeg i hvert fald). Jeg putter hende i vuggen igen og lader den vugge hende videre i søvnen. Nogle gange kan vi ikke bare lægge hende tilbage i vuggen, hvorfor vi først må sidde med hende på pilatesbolden og hjælpe hende til ro. Hvis alt går vel, puttes hun i vuggen igen og sover der nogle timer.
- Når hun vågner første gang først på natten, kommer hun ind til mig i sengen. Hun ammer igen og falder oftest i søvn hos mig, mens hun bruger mig som sut. Hvis hun falder til ro, så jeg også kan få lukket øjnene, bliver hun i sengen hos mig hele natten. Men hvis hun ved næste måltid sidst på natten ikke falder til ro igen, er jeg begyndt at bruge vuggen som hjælp og det har virkelig været en stor hjælp.
Ja ja bevares, træerne vokser jo ikke ind i himlen, så det er da langt fra hver gang, at det virker på vores kære Vera. Nogle gange står hun bare op kl. 5, selvom vi andre ikke er enige i at natten er slut. Men andre gange kan vi få hende til at sove videre i vuggen og det er alt afgørende, især for mig, hvis jeg lige kan nå at sove en time mere inden dagen starter på ny.
