Af Camilla Ejsing, børneergoterapeut med +5 års erfaring i små børns sansemotoriske udvikling. Juni 2020 / @boerneergoen

At vugge sit lille barn … for at få det til at falde til ro og måske også i søvn, er ofte noget jeg hører italesat af andre som “en dårlig vane”. Her vil jeg komme med mit besyv på, hvorfor det at lade en baby sove i en slyngevugge, der bevæger sig, bære dem i en vikle, mens man går rundt, eller at sidde og rokke på en bold, i min faglige optik ikke er “en dårlig vane”, men en metode til at hjælpe det lille barns nervesystem i ro – som endda understøtter deres videre udvikling.

Livet uden for livmoderen er en stor omvæltning for en babys nervesystem. Sanserne har alle udviklet sig gennem fosterlivet og er blevet brugt flittigt i det skærmede miljø, hvor tyngdekraften ikke var en faktor – gennem spark, kolbøtter, mundfulde af fostervand, lyde osv. En enkelt sans får dog først mulighed for virkelig at udvikle sig, når baby er født, nemlig synet. Baby bliver født ud i en verden, hvor der pludselig er rigtig mange synsindtryk og tyngdekraften at forholde sig til og lære ud fra.

Når en baby skal finde ro til at lukke øjnene og sove, kan det være hensigtsmæssigt at skabe et miljø, der minder om livet i livmoderen. Derinde var der få visuelle stimuli, baby blev tæt omsluttet af den fostersæk, de lå i, og blev ofte også lullet i søvn gennem de vuggende bevægelser, der opstod i fostervandet, når mor bevægede sig omkring. Mange af os, der har oplevet graviditeter, har sikkert også oplevet, at baby er helt rolig og sover størstedelen af dagen, mens vi bevæger os rundt. Når vi så ligger stille på sofaen eller i vores seng om natten, vågner baby og bliver ekstra aktiv derinde.

Når et spædbarn græder, er det så heldigt, at vi voksne næsten altid helt intuitivt tager det lille spædbarn op til os, omfavner det og begynder at vugge det, oftest i en fast rytme på 80-120 gange i minuttet, mens vi nynner eller synger med en blid stemme. Vi ved nemlig instinktivt, at sansestimuli som at vugge op og ned, der påvirker buegangene i det indre øre, kan være med til at berolige nervesystemet. En hypotese for, at vi søger rytmen på 80-120 gange i minuttet, er at lære den lille krops nervesystem at finde ind i og blive i en af de vigtigste rytmer, når vi er i ro, nemlig hvilepulsen. Små børn har en væsentlig højere hvilepuls end voksne.