Darum leidest du an Stilldemenz

Von Sasha, Hebamme und Stillberaterin & Louise – Cand.mag., Post Partum Doula, Beraterin für Federwiegen @barselsrummet, December 2021

Schlaf als frischgebackene Mutter

Søvn er et grundlæggende menneskeligt behov. Det er en vigtig faktor i vores helbred, ligesom det også spiller en stor rolle for mælkeproduktionen hos den ammende mor og for det generelle velvære hos den nybagte mor. Men er du mor, kender du formentlig til afbrudt nattesøvn, lange, søvnløse nætter og frygten for, hvad natten vil bringe. For de kan være opslidende, nætterne, med et lille barn. Og søvnen, både din egen og din babys, kan nemt komme til at fylde alt. Afbrudt og sparsom søvn er for mange nybagte forældre et vilkår i de første måneder, eller måske år, af barnets liv. For det er helt normalt at babyer, og sågar tumlinge, ikke sover igennem en hel nat.

Der Einfluss von Schlaf auf das Gehirn

Du oplever måske, at du føler dig glemsom. Måske du har store humørsvingninger. Eller måske du har svært ved at fornemme dine egne basale behov, som hvornår du er sulten eller hvornår du skal på toilettet. At være i søvnunderskud tærer hårdt både fysisk og psykisk. Du kender sikkert til begrebet ammehjerne, som ofte bruges i en lettere nedladende tone om en mor, som har svært ved at huske, koncentrere sig og fokusere. Og måske du føler, at du skal undskylde for din glemsomhed. Men ammehjerne har i realiteten intet med amning at gøre, men kan i langt højere grad henføres til, at man som mor ofte vågner mange gange i løbet af en nat – uagtet om man ammer eller ej. Den kontinuerlige mangel på søvn du oplever, kan direkte linkes til glemsomhed.

Det er vigtigt, at du tager dit eget behov for søvn og hvile alvorligt. Det er ikke kun dit barns behov for søvn som er vigtigt. Dit behov for søvn og hvile er også meget vigtigt. For I er forbundne, dig og dit barn. Og er din krop i ro, vil dit barn kunne mærke det og selv have lettere ved at finde ro og falde hen i søvnen. Men det er ikke let, når man har et lille barn og du vil uundgåeligt opleve, at du ikke får den søvn, som du har behov for. Det kan udvikle sig til en ond spiral, hvor du bliver mere og mere stresset over, at du ikke får nok søvn og hvile.

Ein natürliches Alarmsystem

Det er helt naturligt, hvis du har svært ved at sove, når dit barn sover. Måske har dit nervesystem svært ved at finde ro og du føler, at du hele tiden skal være på vagt. For din krop er klog. Du har et barn, som du skal passe på. Så derfor vil du naturligt have et alarmsystem, som er i beredskab og du vil naturligt vågne, ved den mindste lyd, som din baby laver. Det er altså helt normalt, at du som mor ikke kun vågner, når dit barn vågner, men at du vågner mange gange i løbet af en nat, for at tjekke til dit barn. Det kan være virkelig hårdt, men er også en helt naturlig del af det, at være mor. Din krop er evolutionært kodet til at tage vare på dit barn og sikre dit barns overlevelse. Ved at du vågner og tjekker til dit barn i løbet af natten, holder du øje med, at alt er som det skal være. På samme måde som det er helt naturlig adfærd, at babyer vågner mange gange i løbet af natten, ikke kun for at få mad, men også for at søge tryghed og nærvær.

Som mødre er vi meget optagede af, at vores barn får den søvn, som barnet har brug for. Men vi glemmer meget ofte at huske vores egne behov – herunder det helt fundamentale behov for søvn og hvile. I et samfund og en kultur, hvor vi lever hver for sig og gerne vil klare det hele selv, kan det være svært at få den tiltrængte søvn og hvile i løbet af dagen, når man er mor til et lille barn. Mange af os har ikke en stor familie tæt på, som vi trækker på og som hjælper med at klare alle de praktiske gøremål, så vi selv kan få sovet, når det er muligt. Og for mange mødre er det svært at finde ro til at sove, hvis vasketøjet hober sig op.

Entspannen

Men måske du kan prøve at finde nogle tidspunkter i løbet af dagen, hvor det vil være muligt for dig at hvile. Måske falder du ikke hen i søvnen, men det er heller ikke nødvendigvis formålet. Det at kroppen får lov til at hvile, kan være det som gør, at du kan gå resten af dagen i møde med lidt mere overskud og et nervesystem, som er mere i ro. Og jo mere ro der er på dit nervesystem, jo mere ro vil der oftest også være på dit barn nervesystem. Du skal ikke stresse over, om du når at sove i de 30 eller 60 minutter, din baby sover, men i stedet forsøge at finde ro og komme ned i kroppen. Det kan fx være, at du lytter til en guidet meditation.

Du kan lægge dig med en sovepose på øjnene, som kan være med til at skabe en tyngdefornemmelse i kroppen. Du kan også sørge for at komme udenfor og få dagslys hver dag og sikre, at der er mørkt i rummet, når du skal sove. Begge dele er med til at regulere søvnhormonet melatonin for både dig selv og din baby.

Einsatz von Hilfsmitteln

Som mor til en lille baby, er det vigtigt, at finde frem til det, som giver de bedst mulige rammer om søvnen for hele familien. Jo lettere du kan få din baby til ro og ind i søvnen, jo bedre mulighed vil du også selv have for at få den søvn og hvile, som du har brug for. Så hvis din baby bedst finder ind i søvnen ved at blive vugget, ammet, blive båret, samsove eller sove i slyngevugge – hvis det virker for dig og din baby og giver jer begge mere ro, så er det det, du skal gøre.

Og hvis det er muligt for dig, så forsøg om du kan indrette dig på en måde, hvor du får hjælp til mange af de praktiske gøremål i hverdagen – om ikke andet, når din baby er helt lille. Jo mindre du skal stresse over om huset er rent, om der er ryddet op, om der er handlet ind og om der bliver lavet mad, jo bedre kan du prioritere ro og hvile til dig selv. Allier dig med dine nærmeste, få rengøringshjælp, få mad leveret til døren. Alt som kan skabe nogle åndehuller til dig selv.

Det vigtigste er, at du giver dig selv lov til at mærke efter og eksperimentere med, hvad der fungerer godt for jer som familie, så alle parter kan få mest mulig søvn og hvile.