Entwicklungssprünge – Verfolge die Entwicklung deines Kindes

En udvikling i 10 tigerspring

Som nybagt forælder kan det være svært at håndtere, når du ikke kan trøste din baby og dit barn er ked af det. I perioder kan gråden være mere voldsom end du er vant til, og det kan generelt på mange måder være svært at kende dit barns humør. Årsagen til ændringerne hos dit barn kan være de mentale udviklingsspring som alle babyer kommer igennem. Disse mentale udviklingsspring kaldes tigerspring.

Hvor stammer teorien fra?

Det er de hollandske forskere Hetty Van de Rijt og Franz Plooij som står bag begrebet. De to forskere har over en periode på 25 år forsket i babyer, børn og forældre. Her kom de frem til det at den intensiverede gråd i perioder, skyldes det der hedder udviklingsspring. Her har de nemlig fundet ud af at man kan forudsige disse udviklingsspring for alle børn. Man kan læse meget mere om deres forskning og de enkelte tigerspring i bogen ”Vidunderlige uger”.

Hvad er tigerspring?

Tigerspring varer normalt mellem en til fem uger. Dette kan dog være meget forskelligt. Der er 10 tigerspring, som alle børn går igennem i perioden fra de er 5 uger gammel til de er omkring halvandet.

Børn er forskellige, og derfor kan de forskellige ting din baby går igennem i tigerspring, også være forskelligt. Der er dog nogle ligheder, som der her vil være fokus på.

I tigerspring udvikler dit barn sig, hvor de lærer at se på verden på en ny måde, og får nye færdigheder. På grund af disse ændringer kan man også imens tigerspringene står på, opleve en svær periode, hvor barnet græder mere og sover dårligere.

Når man snakker om tigerspring er en vigtig huskeregel, at ugerne ikke tager udgangspunkt i fødselsdatoen, men terminsdatoen, og derfor skal ugerne regnes herfra.

De enkelte tigerspring

Hvert enkelt tigerspring er sin egen fase. Vi har inddelt de 10 forskellige herunder, og samtidig sat ugetal på, så du lettest muligt kan følge med.

1. Tigerspring – 5 uger

I dette tigerspring hvor din baby er 5 uger vil sanserne udvikle sig. Her begynder dit barn blandt andet at kunne se farver og lytte til sine omgivelser. Alt dette kan være meget voldsomt for din baby, og derfor oplever man tit en mere pylret baby. Noget der kan være en hjælp til din baby, kan være vuggende bevægelser. Her kan man med fordel bruge en slyngevugge.

Dette tigerspring varer ca. 2 uger.

Læs også: Den fulde gennemgang af 5 ugers tigerspringet her.

2. Tigerspring – 8 uger

Her begynder din baby at kunne se og bemærke mønstre og former. Her begynder de også at kunne fornemme deres egen krop. Alt dette kan føltes som en stor omvæltning og derfor vil din baby gerne vil være tæt på dig, fordi de søger nærkontakt og ekstra tryghed.

Dette tigerspring varer fra et par dage og til 2 uger.

Læs: Den fulde gennemgang af 8 ugers tigerspringet her.

3. Tigerspring – 12 uger

I dette tigerspring begynder dit barn at få en ny fornemmelse af deres omgivelser og rum. Derfor kan de nu mærke forskel på om I er hjemme, eller om I er ude. Her begynder barnet også at kunne dreje hovedet og følge bedre med i hvad der sker omkring dem. Dette gør at dit barn begynder at have lyst til at undersøge hvad der sker omkring dem. Dette kan være meget overvældende. Derfor søger dit barn meget nærkontakt, og vil gerne opleve deres omgivelser, imens de er tæt på mor eller far.

Dette tigerspring går hurtigt, og varer for mange kun et par dage.

4. Tigerspring – 19 uger

På dette tidspunkt begynder din baby at række ud efter ting, og begynder at tage det i hånden, ryste det og komme det i munden. Her begynder din baby også at have en bedre styrke i kroppen, hvilket betyder de kan bruge sin krop på nye måder.

Dette tigerspring kan tage helt op til 4-5 uger. Fra dette tigerspring begynder udviklingsspringene at vare længere.

5. Tigerspring – 26 uger

I dette tigerspring bliver dit barn mere bevidst og får blandt andet øjnene op for at verden er stor. Det kan dog være en skræmmende ting at vide, når man selv er lille. Derfor kan det være en skræmmende og utryg periode for barnet, og man kan opleve at sit barn er meget pylret. Dit barn får også øjnene op for afstand, både til jer forældre, men også mellem forskellige ting i jeres hjem, som legetøj.

Dette tigerspring varer fra én uge til fem uger.

6. Tigerspring – 37 uger

Her begynder dit barn at blive metodisk og undersøge verden på den måde, for eksempel ved at kigge på deres legetøj på en ny måde og undersøge det igennem. De kan blandt andet begynde og genkende ting, som for eksempel dyr. Derudover kan de også begynde at se forskelle på ting. Sproget er samtidig også i en stor udvikling.

Dette tigerspring varer fra tre til seks uger.

7. tigerspring – 46 uger

I dette tigerspring begynder dit barn at sætte ting sammen, og prøver dette igen og igen for at sætte det sammen på den rigtige måde og i den rigtige rækkefølge. Her begynder dit barn også at få sin egen vilje, og den gør de brug af og viser den. Derfor kan man opleve en anden side af sit barn end man tidligere har været vant til.

Dette tigerspring varer mellem tre og syv uger.

8. Tigerspring – 55 uger

Her begynder dit barn at kommunikere gennem deres handlinger. Generelt i denne alder hvor dit barn er omkring et år, begynder de at kunne gøre flere ting selv. Men ofte når der kommunikeres gennem handlinger, kan I som forældre nemt misforstå jeres børn i disse situationer, da jeres børn ikke kan forklare sig med ord endnu. Dette er noget som godt kan skabe gnidninger og frustrationer hos dit barn. I dette spring siger mange børn også deres første ord, og barnet begynder også at prøve på at rejse sig, og mange tager også de første skridt. Alle disse ændringer kræver ekstra tryghed fra mor og far til barnet.

Dette tigerspring varer mellem tre og seks uger.

9. Tigerspring – 64 uger

I dette tigerspring begynder dit barn at efterligne det I som forældre gør, men uden at kunne gøre det ligesom jer. Derfor bliver der heller ikke leget lige så meget med legetøj, som I måske er vant til, fordi det i denne periode er mere spændende at efterligne jer.

Dette tigerspring varer cirka 5 uger, og foregår fra dit barn er 60-64 uger.

10. Tigerspring – 75 uger

Her begynder dit barn at forstå systemer. Det vil sige at de lærer at bruge deres opfindsomhed, og se jeres reaktion på hvad de har lavet, og lære hvad der er rigtigt og forkert. I dette tigerspring begynder dit barn også at vise omsorg.

Dette tigerspring varer i cirka 5 uger og foregår fra dit barn er 70-75 uger.

Vi anbefaler også at læse vores "Hvor meget bør min baby sove?" artikel, for at få endnu mere indsigt i din babys søvnmønster.

Gælder det for alle babyer?

Det er forskelligt hvordan tigerspring opleves fra barn til barn, og derfor kan det også afvige fra hvad der beskrives her. Dette er dog en overordnet guide, til hvordan dit barn udvikler sig i starten af deres liv. Dette hjælper også med at forstå det bedre, når dit barn blandt andet pludselig opfører sig anderledes, og ikke kan sove.

Hvad kan man gøre, når barnet er i et tigerspring?

Alle børn er forskellige, og det er vigtigt at huske at de forskellige reaktioner tager udgangspunkt i en konkret udvikling. Hvad der virker for én virker ikke nødvendigvis for en anden. Det væsentligste er dog at give sit barn en masse kærlighed og omsorg, og dermed hjælpe gennem tigerspringet.