”Det havde vi altså ikke brug for, da vores børn var små”
Lidt om brugen af slyngevugge og hvorfor det måske er en god løsning for jer.
Måske er der nogen af jer, som har hørt udtagelser som, ”Det havde vi altså ikke brug for da vores børn var små” eller ”det er godt nok et udstyrsstykke at have børn nu om dage”. Ofte udtalt at bedsteforældre generationen og helt sikkert med de bedste intentioner. Der er også millioner af sunde og glade børn, der er vokset op og har klaret sig perfekt, uden at have ligget et sekund i en slyngevugge. Det der dog også kan siges med lige så stor sikkerhed er, at alle disse børn, både dem der er født før der var noget der hed slyngevugge og dem der har sover mange timer i slyngevuggen med vuggemotoren på fuld speed, alle har haft et grundlæggende og medfødt behov for at blive vugget, gynget og at være i bevægelse, for at kunne finde ro.
Når jeg taler med nye forældre om den første tid med det lille barn, så vejleder jeg dem ofte i at tænke på, hvad det er for et ”miljø” det lille barn lige er kommet fra, altså livet i livmoderen. Her er der mørkt, lyden er dæmpet, barnet er tæt omsluttet og barnet har næsten hele tiden været i bevægelse. Det er altså disse forhold som er de mest velkendte for det lille barn og måske det man kan tænke over at imitere lidt i livet uden for livmoderen, så det lille barn har mulighed for at lande blidt i verden. Det spæde barn har IKKE brug for en masse stimuli i de første uge, det har brug for langsom tilvænning til alt det nye. Helt specifikt kan man tænke på at dæmpe lys- og lydniveauet lidt, man kan svøbe sit barn og så kan man tænke i bevægelse. Tilbage til udtagelserne fra bedsteforældrene, så kan du jo prøve at høre dem hvad de gjorde, da deres børn var små, når de skulle hjælpe dem med at falde i søvn?….mange af dem vil nok have glemt det (fortrængt det) for sådan er det med meget af det der sker i den første tid med små børn, men andre vil nok kunne huske timelange gåture med barnevognen, at liften fra barnevognen blev svinget og vugget i armene eller at have siddet i timet og hoppe på en yogabold, (der sad jeg personligt i mange timer, da min datter, som nu er 12, var baby). Måske er der endda nogen der kommer i tanke om at have proppen liften i Volvoen og kørt en tur (der var en tid før autostole og selepåbud)
Hvad vil jeg så sige med det? At børn er forskellige, men også meget ens og at børn igennem alle tider har haft brug for bevægelse for at kunne finde ro. Det handler derfor i høj grad om midlet til denne bevægelse. En af fordelene ved en slyngevugge, som man ikke får ved mange af de andre alternativer, er muligheden for at have begge hænder fri, lige netop dette hører jeg fra mange forældre jeg taler med, er grunden til de har valgt slyngevuggen til.
Det vigtigste råd til nye forældre, vil til en hver tid være, at øve sig i at mærke efter og finde ud af hvad der giver bedst mening lige netop for jer og jeres barn. Den ældre generation har helt sikkert glemt hvordan det var at være hjemme med et lille barn og så er der jo også bare noget der en hedder udvikling og gode nye opfindelser.
Eline Haugaard
Psykomotorisk terapeut og babybehandler
Babybehandleren.dk @babybehandleren