Fladt eller skævt baghoved

Fladt eller skævt baghoved

Af Camilla Ejsing, børneergoterapeut med +5 års erfaring i små børns sansemotoriske udvikling.
April 2021/ @boerneergoen

 

Fladt eller skævt baghoved? Den primære årsag til et skævt eller fladt baghoved er indskrænket eller nedsat bevægelighed omkring nakken. Det kan der være forskellige årsager til.

Da anbefalingen er, at børn sover liggende på ryggen på et fast underlag har der været en øgning i flade baghoveder, simpelthen fordi baby bruger mange af døgnets timer på at ligge på ryggen, hvor der derfor er en belastning på det den bagerste del af det bløde kranie som babyer har. Dog er det fortsat anbefalingen, da man ved, at det har det vigtige formål, at det forebygger vuggedød.

Din baby må også gerne sove lur på siden, i et bæreredskab eller liggende på din mave, men her er anbefalingen, at det sker under opsyn af dig. Dette kan være med til at forebygge/aflaste et fladt baghoved.

Når babyer sover i en slyngevugge, er det en god idé at lægge en afstivningsmadras i. Den giver barnets nakke flere muligheder for at bevæge sig, da den giver lidt mere plads omkring baby nede i vuggen. Hvordan bevægelserne i en slyngevugge kan være med til at berolige din babys nervesystem, har jeg skrevet i et tidligere indlæg om.

Vær opmærksom på om din baby altid drejer sit hoved til den samme side, når de sover, eller når de ligger – også om de hele tiden drejer hovedet på skrå, så det ene øre peger ned mod skulderen, når de ligger ned. Det kan nemlig være et tegn på, at de kan have en favoritside/torticollis/spændinger, som betyder, at der måske er indskrænkede bevægemuligheder omkring nakken, som forstærker et ensidigt bevægemønster. Det kan også være, din baby tit ligger med hele kroppen formet som et C eller en banan. 

 

 
"Hold øje med om babys baghoved begynder at blive skævt sådan at ørene, når du kigger ovenfra, ikke sidder lige ud for hinanden, hvis der kommer en skaldet flad plet i den ene side på baghovedet og lignende, er det også signaler om, at dit barn kan have en problematik omkring nakkens bevægelighed."

 

Her vil jeg anbefale, at du tager fat i jeres sundhedsplejerske for at høre, om hun måske kan henvise jer til en børneterapeut i jeres kommunes PPR. Hvis du selv kontakter en behandler, skal du finde en med erfaring og efteruddannelse i babyer med skæve eller flade baghoveder. Her er det min faglige holdning, at en ren manuel behandling ikke er at foretrække, altså en behandlingsform hvor der kun bliver rørt ved din baby og I så bliver sendt hjem, uden yderligere end en ny tid til næste behandling, der bør også medfølge øvelser og opmærksomhedspunkter til, hvordan I bedst afhjælper og håndterer babys problematik i hverdagen. Fx at du husker at vende babys hoved mod ikke foretrukne side, når de er i bæreredskab, at du placerer babys legetæppe, så de automatisk vil orientere sig imod den ikke foretrukne side, at du er opmærksom på, at du ikke altid kun bære din baby på din højre arm, samt hvordan du kan placere baby bedst, når de er på gulvet o.lign.

Du skal for øvrigt ikke lade din baby ligge på eller sove med en af de små babyhovedpuder med hul i. Den indskrænker nemlig yderligere nakkens bevægelser og kan derfor i værste fald være med til at forstærke problematikken.

Tilbage til blog

Seneste blogindlæg

Tigerspring - 75 uger Tigerspring - 75 uger

Jeres barn er nu godt og vel 1,5 år, og I er nået til det 10. og sidste tigerspring. I det sidste spring begynder barnet at forstå systemer. Det er...

Læs mere
Hjælp! Min baby sover uroligt Hjælp! Min baby sover uroligt

Hjælp! Min baby sover uroligt Som forældre til en baby er I uden tvivl bekendt med de nætter, hvor baby sover uroligt. Det kan være en udfordring, især hvis den...

Læs mere
Har din baby ondt i maven? Har din baby ondt i maven?

Har din baby ondt i maven? Som forældre er det uundgåeligt, at din baby på et tidspunkt vil opleve mavepine. Nogle babyer rammes hyppigere end andre, og det kan have...

Læs mere
Se alle artikler