Silent refluks - Hvad er det og hvordan behandles det?
Silent refluks kan være svær at spotte. I dette blogindlæg bliver det forklaret hvorfor og hvad symptomerne er. Derudover er der fokus på, hvilke behandlingsformer der findes, hvis man har et barn med silent refluks. Til sidst sættes der fokus på, hvad du selv kan gøre.
Vigtigt: Ved mistanke om sygdom anbefaler vi at kontakte egen læge for konsulation.
Hvad er silent refluks?
Silent refluks er en diagnose, hvor maveindholdet løber op i spiserøret, men i stedet for at komme ud som gylp, løber det tilbage i maven igen. Det er dog ikke kun maveindholdet, som løber tilbage i spiserøret, da det nogle gange også er gasser og dampe.
Et barn med silent refluks kan også godt gylpe nogle af gangene, og stadig have silent refluks. Selvom navnet silent refluks, kunne indikere at barnet ikke har ondt og er stille, er det ikke derfor det hedder dette. Silent refluks kan nemlig være mindst lige så smertefuld for din baby, som refluks. “Silent” henviser derimod til om dit barn gylper eller ej.
Er du i tvivl om dit barn har refluks? Så læs mere om refluks lige her.
Hvad er symptomerne på silent refluks?
Der er mange symptomer på silent refluks, hvilket også er derfor det kan være svært at opdage om det netop er silent refluks, dit barn har. Men det der gør det sværere at opdage, er at du ikke ser dit barns gylp. Det er nemlig gylp som ved refluks gør at man hurtigere kan opdage det.
De mest hyppige symptomer er:
- Søvnproblemer
- Irritabel
- Smerter
- Bryder sig ikke om at ligge ned
- Spiser for meget eller for lidt
- Mælken kommer nemt i den gale hals
- Meget savl
- Lugter surt ud af munden
- Rød om øjnene
- Hvæsende vejrtrækning
- Gråd ved bøvser
- Ligger med nakken bøjet bagover
- Apnø
Igen anbefaler vi at kontakte din læge, hvis du er i tvivl om hvad dit barn fejler og/eller du har mistanke om at dit barn har silent refluks.
Hvad er behandlingsformerne på silent refluks?
Behandling af silent refluks hos en baby foregår ofte med ikke-medicinske tiltag. En osteopat, akupunktør, kiropraktor eller kranio-sakral terapeut kan ofte med god effekt hjælpe dit barn med silent refluks. Her er lægefagligt personale også involveret, som for eksempel ørelæger, diætister, allergilæge også involveret.
De fleste babyers silent refluks aftager inden de er 1 år.
Hvad kan du selv gøre?
Der er forskellige ting, du kan gøre, for at mindske din babys smerter.
- Du kan blandt andet hæve hovedgærdet på dit barns seng, så de ligger højt.
- Du kan med fordel vente 20 minutter efter dit barn er blevet færdig med at spise, til at de skal puttes, så mælken kan komme videre i systemet.
- Derudover er det en god ide at prøve at undgå komælk i din babys kost, og overspisning.
Læs også vores guide til at skabe et putteritual.
Ofte stillede spørgsmål om silent refluks
Hvad er silent refluks?
Når et barn har silent refluks løber maveindholdet op i spiserøret, men i stedet for at komme ud som gylp, løber det tilbage i maven igen. Dette er smertefuldt for barnet.
Hvordan behandler man silent refluks?
Silent refluks kan for mange babyer behandles med ikke-medicinske tiltag. Derfor kan en osteopat, kiropraktor, akupunktør eller kranio-sakral terapeut ofte hjælpe dit barn.