Skrevet af Maria Bæktoft van Weert, søvnvejleder og fysioterapeut

Motorisk uro er efterhånden et velkendt fænomen og er en samlet betegnelse for, at et barn søger stimulering af sine sanser. Mange børn oplever motorisk uro i større eller mindre grad, hvilket kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan især forekomme, når et barn er ved at lære nye motoriske færdigheder.

De fleste forbinder nok motorisk uro med et barn, der ofte og ukontrolleret bevæger arme og ben, har svært ved at ligge stille og virker generelt uroligt. I nogle tilfælde bliver uroen mere udtalt ved sengetid eller under søvnen, hvor barnet bevæger sig rundt uden at være helt vågent. Motorisk uro betyder dog ikke altid, at et barn er fysisk uroligt – det kan også vise sig som et stort behov for at blive svøbt tæt ind eller vugget i søvn. Grundlæggende er motorisk uro et tegn på, at barnet søger sanseindtryk for at falde til ro i kroppen og glide ind i søvnen.

Et sansesøgende barn kan for eksempel:

• have behov for at bevæge sig ofte
• have et stort ønske om at blive vugget
• have et stort suttebehov

Det er vigtigt at understrege, at motorisk uro er ganske almindeligt. Hvis et barn er særligt uroligt eller sansesøgende, kan det have sværere ved at bearbejde sanseindtryk. Det kan påvirke barnets evne til at falde til ro ved sengetid og/eller til at sove igennem – især hvis netop denne ubalance i sanseindtrykkene er årsagen til den forstyrrede søvn.

Som forælder kan du støtte dit barns sansebehov gennem leg og aktivitet i løbet af dagen. Det kan hjælpe hjerne og krop til at falde mere til ro om aftenen. Fokus er primært på at stimulere tre vigtige sanser:

• Den taktile sans (følesansen)
• Den proprioceptive sans (muskel- og ledsansen)
• Den vestibulære sans (balancesansen)

Ved at have fokus på disse sanser kan du hjælpe med at regulere kroppen og nervesystemet gennem enkle sansestimulerende aktiviteter. Hvad der virker, kan variere fra barn til barn – hvert barn er forskelligt og kan have sine helt egne behov.

• Den taktile sans: Brug sansebøger, aktivitetsspejle, ærteposer, modellervoks eller kinetisk sand.
• Den proprioceptive sans: Opmuntr til bevægelser som at gribe, kaste eller sparke til en bold.
• Den vestibulære sans: Prøv at gynge, danse eller hoppe.

Det er blot nogle få eksempler på, hvordan du kan få sanseindtryk med i hverdagens rutiner. Husk – det eneste, der sætter grænser, er fantasien 💛

Kilder

1. Rajaei, S., Kalantari, M., Pashazadeh Azari, Z., Tabatabaee, S. M., & Dunn, W. (2020). Sensory processing patterns and sleep quality in primary school children. Journal of Child Neurology, 14(3), 57–68.
2. Kılıç, B. K., Kayıhan, H., & Çifci, A. (2024). Sensory processing in typically developing toddlers with and without sleep problems. Infant Behavior and Development, 76, 101981. https://doi.org/10.1016/j.infbeh.2024.101981
3. Bathory, E., & Tomopoulos, S. (2017). Sleep regulation, physiology and development, sleep duration and patterns, and sleep hygiene in infants, toddlers, and preschool-age children. Current Problems in Pediatric and Adolescent Health Care, 47(2), 29–42. https://doi.org/10.1016/j.cppeds.2016.12.001
4. Nissen, C. (2016). Sansemotorik og samspil. Dansk Psykologisk Forlag. ISBN: 9788771581584
5. Nissen, C. (2022). Sansemotoriske legeaktiviteter. Akademisk Forlag. ISBN: 9788750062325
6. Ayres, A. J. (2007). Sanseintegration hos børn (2. udg.). Hans Reitzels Forlag. ISBN: 9788741250441
7. Agerholm, H. (2020). Bogen om det præmature barn: Sanser og stimulering af det præmature barn. Saxo Publish. ISBN: 9788740428957