Motorisk uro

Indlæg af Maria Bæktoft van Weert, søvnvejleder og fysioterapeut

Motorisk uro er efterhånden et velkendt fænomen og er en samlet betegnelse for, at et barn søger stimulering af sine sanser. Mange børn oplever motorisk uro i større eller mindre grad, hvilket kan komme til udtryk på forskellige måder. Det kan især forekomme, når et barn er ved at lære nye
motoriske færdigheder.

De fleste vil formentlig forbinde motorisk uro med, at barnet hyppigt og ukontrolleret bevæger arme og ben, har svært ved at ligge stille og dermed virker uroligt. Derudover kan nogle opleve, at uroen bliver mere udpræget ved sengetid og under søvnen, hvor barnet kan bevæge sig uden
egentlig at være vågent. Motorisk uro er dog ikke altid ensbetydende med, at et barn er uroligt i sine bevægelser – det kan f.eks. også komme til udtryk ved, at barnet har et stort behov for at blive svøbt eller vugget i søvn. Motorisk uro kan altså vise sig på forskellige måder, og det vil overordnet betyde, at et barn søger sansestimulering for at kunne falde til ro og derefter i søvn.

Hvis et barn er sansesøgende, kan det f.eks. komme til udtryk ved, at:

  • barnet har brug for at bevæge sig hyppigt
  • barnet har brug for at blive vugget meget
  • barnet har et stort suttebehov

Det er vigtigt at understrege, at motorisk uro er almindeligt forekommende. Hvis et barn er særligt uroligt eller sansesøgende, kan det resultere i, at barnet har sværere ved at bearbejde sensoriske input. Dette kan have en direkte indvirkning på barnets evne til at falde til ro ved sengetid og/eller blive i søvnen, hvis det er den egentlige årsag til, at søvnen er udfordret.

Som forælder kan du støtte dit barns sanser gennem leg og aktiviteter i løbet af dagen, hvilket kan hjælpe både hjerne og krop på vej mod en roligere søvn om aftenen. Det handler primært om tre specifikke sanser:

  • Følesansen (den taktile sans)
  • Muskel-led-sansen (den proprioceptive sans)
  • Balancesansen (den vestibulære sans)

Ved at fokusere på disse sanser kan man skabe mere ro i kroppen og i nervesystemet gennem sansestimulerende øvelser. Der kan være forskel på, hvad der virker, og hvad det enkelte barn har brug for.

Hvordan kan du stimulere disse sanser gennem leg og aktiviteter i løbet af dagen?

  • Følesansen kan f.eks. stimuleres ved brug af sansebøger, aktivitetsspejle, ærteposer, modellervoks og legesand.
  • Muskel-led-sansen kan f.eks. stimuleres ved at lave forskellige bevægelser såsom at gribe, kaste og sparke til en bold.
  • Balancesansen kan f.eks. stimuleres ved at gynge, danse og hoppe.

Dette er blot eksempler på, hvordan sanserne kan stimuleres. Husk, at det kun er fantasien, der sætter grænser 💛

--

Referencer

  1. Rajaei, S., Kalantari, M., Pashazadeh Azari, Z., Tabatabaee, S. M., & Dunn, W. (2020). Sensory processing patterns and sleep quality in primary school children. Journal of Child Neurology, 14(3), 57–68.
  2. Kılıç, B. K., Kayıhan, H., & Çifci, A. (2024). Sensory processing in typically developing toddlers with and without sleep problems. Infant Behavior and Development, 76, 101981. https://doi.org/10.1016/j.infbeh.2024.101981
  3. Bathory, E., & Tomopoulos, S. (2017). Sleep regulation, physiology and development, sleep
    duration and patterns, and sleep hygiene in infants, toddlers, and preschool-age children. Current Problems in Pediatric and Adolescent Health Care, 47(2), 29–42. https://doi.org/10.1016/j.cppeds.2016.12.001
  4. Nissen, C. (2016). Sansemotorik og samspil. Dansk Psykologisk Forlag. ISBN: 9788771581584
  5. Nissen, C. (2022). Sansemotoriske legeaktiviteter. Akademisk Forlag. ISBN: 9788750062325
  6. Ayres, A. J. (2007). Sanseintegration hos børn (2. udg.). Hans Reitzels Forlag. ISBN: 9788741250441
  7. Agerholm, H. (2020). Bogen om det præmature barn: Sanser og stimulering af det præmature barn. Saxo Publish. ISBN: 9788740428957