De 7 mest stillede spørgsmål om slyngevugger
Som nybagte forældre er det helt naturligt, at der opstår spørgsmål. Dette er starten på en helt ny rejse. En rejse som varer de næste 18 år.
At stå med en nyfødt for første gang er det dejligste der findes, men samtidig kan der opstå stor usikkerhed - for de fleste er på bar bund.
Du kan aldrig forudsige, hvordan din babys personlighed er. Nogle velsignes med en baby, der sover igennem, mens andre kan opleve udfordringer med søvnen. Det kan også være, at din baby har brug for ekstra meget nærhed, og har svært ved at falde i søvn uden de trygge, velkendte vuggende bevægelser fra livmoderen.
Slyngevuggen kan være din hjælpende hånd
Uanset søvnsituationen hjemme hos jer, er der ingen faste regler. Babyer er ligeså forskellige som voksne.
Til gengæld ved vi, at en slyngevugge kan være en uvurderlig hjælp til langt de fleste babyer.
Herunder har vi lavet en oversigt over de 7 mest stillede spørgsmål, som omhandler brugen af slyngevuggen og vuggemotoren.
1. Bliver min baby ikke vant til at blive vugget? Og er det sundt?
Når du vugger din baby, beroliger du ikke kun nervesystemet, men skaber også genkendelighed, da babyen genkender de vuggende bevægelser fra tiden i moderens mave. Denne genkendelse bidrager yderligere til at berolige babyen og gør det lettere for den at falde i søvn. Samtidig støtter de vuggende bevægelser barnets videre udvikling. Du behøver ikke bekymre dig om at etablere en dårlig vane med at blive vugget i søvn, da behovet for det typisk aftager inden for det første år.
2. Har min baby godt af at ligge med rundet ryg?
Ved fødslen har spædbørn en naturligt afrundet rygsøjle formet af den position, de indtager i livmoderen under graviditeten. I takt med barnets udvikling, øget mobilitet og evnen til at løfte nakken og hovedet, gennemgår rygsøjlen en gradvis transformation fra en c-form til en mere strakt s-form. I den indledende fase af babyens liv støtter slyngevuggen den naturlige afrundede form, som babyen er vant til. Rygsøjlen fuldender sin udvikling, når barnet lærer at gå selv, hvilket typisk sker mellem 12 og 18 måneder.
3. Hvordan vænner jeg barnet af med slyngevuggen igen?
Typisk aftager behovet for at blive vugget for at falde i søvn eller for at forblive i søvnen inden for det første år. Derfor er der ingen grund til bekymring over, hvordan du gradvist kan vænne dit barn af med slyngevuggen. Det kan sammenlignes med brugen af en sut, der fungerer som en støtte for barnet og bidrager til en tryg søvn i løbet af dets første leveår.
4. Hvordan undgår jeg at min baby bliver for varm i slyngevuggen?
I vores premium slyngevugge medfølger en temperaturregulerende madras i ren uld, der nøje sikrer, at din baby hverken får det for varmt eller for koldt. Valget af uld som materiale bidrager til at skabe et optimalt temperaturreguleret sovemiljø. Det er dog vigtigt altid at være opmærksom på dit barns kropstemperatur ved forsigtigt at mærke efter i nakken med to fingre.
5. Hvor længe må de ligge i slyngevuggen ad gangen?
Så længe din baby sover i vores slyngevugge under opsyn, er der ingen fastsat begrænsning for, hvor længe de kan hvile der. Det er dog værd at bemærke, at der for øjeblikket ikke findes forskning, der entydigt udtaler sig hverken for eller imod denne praksis.
6. Hvornår bliver de for gamle til at ligge i slyngevuggen?
Slyngevuggen kan benyttes fra fødslen og op til en vægt på 15 kg, eller indtil babyen begynder at kunne knæle, rejse sig op eller sidde.
7. Må de sove i den om natten?
På nuværende tidspunkt er der ingen tilgængelig forskning, der entydigt be- eller afkræfter, om det er sikkert for babyer at sove i slyngevuggen om natten. Det er vigtigt at understrege, at babyen skal være under opsyn, hvilket indebærer, at mindst én forælder skal være parat til at tage over. Vi anbefaler altid, at du følger Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer for søvn samt overvejer at veksle mellem en almindelig seng og slyngevuggen for at opfylde babyens behov bedst muligt.