Gode sovevaner

Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med Sine Ditlev Bihlet, Søvnplejersken, februar 2020. @soevnplejersken

Forudsigelighed og genkendelighed

Søvn er en essentiel fysiologisk proces med betydning for dit barns mentale og fysiske sundhed. Gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i barnets liv er betydningsfuldt i forhold til barnets udvikling og trivsel. Børn, der tidligt i livet støttes til en god soverytme, har væsentlig større sandsynlighed for gode sovevaner resten af livet.

Barnet trives med faste rammer og rutiner. At gøre noget bestemt og det samme hver gang barnet skal puttes, giver forudsigelighed for barnet. Barnet ved herved, hvad der skal ske og dette skaber tryghed for barnet.

Et forudsigeligt, skærmet, roligt, hyggeligt og sikkert sovested med minimal støj, støv og legetøj er betydningsfuldt for barnets sovevaner. Et fast, genkendeligt og hyggeligt putteritual er ligeledes meget betydningsfuldt, så barnet forberedes til at skulle sove.

Hvis barnet fra en tidlig alder forbinder det med at falde i søvn med noget rart, så vil det mere naturligt og positivt se frem til at skulle sove. Desuden viser forskning at det at skabe forudsigelighed og genkendelighed, kan være med til at afkorte tiden, det tager for det enkelte barn at falde i søvn, og kan forbedre barnets søvnkvaliteten.

En slyngevugge fra Membantu kan give barnet netop dette trygge, genkendelige og forudsigelige miljø.

Putteritual

At have et forudsigeligt sovested og putteritual, både når barnets puttes til lur om dagen og når barnet puttes til natten, er derfor vigtigt.  F.eks. kan dét at svøbe og vugge spædbarnet være ganske egnede elementer i et putteritual. At svøbe og vugge barnet skaber tryghed, og er beroligende for spædbarnet.

De rytmiske bevægelser barnet oplever, når det vugges, minder om bevægelserne fra dets tid i livmoderen. De vuggende bevægelser beroliger spædbarnets nervesystem, så det finder ro. At svøbe barnet samler barnet, hvilket har en beroligende effekt, fordi det minder om tiden i livmoderen samt mindsker barnets ufrivillige bevægelser.

Læs vores fyldestgørende guide om at skabe et putteritual her.

Andre ekspempler på putteritualer

Der er naturligvis mange elementer du kan anvende i dit putteritual. Det handler om at finde dem, som du synes fungerer bedst for dig og din baby. Måske starter du putteritualet med at skifte ble, give barnet nattøj på osv. så barnet allerede i optakten til putning fornemmer, at det er tid til at sove, og på den måde bliver forberedt til søvn. Det kan også være at du starter med at give din baby et dejligt, varmt bad eller måske giver du din baby noget bild babymassage.

Andre eksempler og putteværktøjer kan være:

Godnathistorie/pegebog
Godnatsang – gerne de samme, så din baby forbinder dem med sovetid
Afslappende musik
Søvnmeditationer f.eks. Natbjørnen Tjugga

Det er ikke sikkert at mor og far har ens putteritualer, hvilket er helt okay.